Mammografi: sådan foregår undersøgelsen, og derfor er den vigtig

Mange kvinder bliver usikre, når lægen nævner ordet mammografi. Gør det ondt? Er strålerne farlige? Og hvad sker der egentlig, når brysterne bliver røntgenfotograferet?

Mammografi er en billeddiagnostisk undersøgelse, hvor man ved hjælp af røntgen gennemlyser brystvævet for at finde forandringer, som kan være tegn på brystkræft eller andre knuder. Undersøgelsen spiller en central rolle i tidlig opsporing af brystkræft, fordi meget små forandringer kan opdages, længe før de kan mærkes med fingrene.

Når man forstår, hvordan undersøgelsen foregår, og hvad svaret betyder, bliver hele forløbet ofte mere overskueligt. Nedenfor gennemgås de vigtigste spørgsmål, mange stiller sig selv, før de møder op i klinikken.

Hvad er en mammografi, og hvornår får man den?

En mammografi er en røntgenundersøgelse af brysterne, hvor man tager to eller flere billeder af hvert bryst fra forskellige vinkler. Formålet er at få et klart og detaljeret billede af brystvævet, så selv meget små forkalkninger eller knuder kan ses.
 
En mammografi er en røntgenundersøgelse af brysterne, som bruges til at opdage tidlige forandringer, især i forbindelse med brystkræft. Undersøgelsen kan både bruges til screening af raske kvinder og som målrettet udredning ved symptomer.

Der er typisk to situationer, hvor mammografi bliver brugt:

1. Screening af kvinder uden symptomer
I Danmark bliver kvinder i alderen 50-69 år tilbudt regelmæssig brystkræftscreening. Her får man en mammografi med faste intervaller, selvom man føler sig rask. Formålet er at opdage sygdom i så tidlig en fase som muligt. Tidlig opdagelse øger chancen for skånsom behandling og god prognose.

2. Klinisk mammografi ved symptomer eller øget risiko
Her bliver man henvist af egen læge eller speciallæge, fordi der er opstået noget, som skal undersøges nærmere. Det kan for eksempel være:
– Nyopstået knude i brystet
– Indtrækning eller ændring af huden
– Ændring af brystvorten, for eksempel indtrækning eller sår
– Blodigt eller klart sekret fra brystvorten
– Smerter eller ømhed, som ikke forsvinder
– Arvelig disposition, hvor nærmeste familie har haft brystkræft

Ved klinisk mammografi kombineres røntgenbillederne ofte med en ultralydsundersøgelse og eventuelt en vævsprøve (biopsi), så lægen kan få et så præcist billede som muligt.

Sådan foregår undersøgelsen trin for trin

Selve undersøgelsen tager sjældent mere end 10-15 minutter, og man kan som regel gå direkte hjem bagefter.

Typisk forløb:

1. Forberedelse i klinikken
Man bliver bedt om at tage overdel og BH af og får ofte et kort forklæde eller et tæppe. Smykker og eventuelle plaster omkring brystet skal som regel fjernes, så de ikke skygger på billederne.

2. Placering ved apparatet
Man står op foran mammografiapparatet. Brystet placeres på en plan plade, hvorefter en anden plade sænkes ned ovenfra, så brystet bliver fladet ud.

3. Let tryk på brystet
Mange er nervøse for netop denne del. Brystet bliver klemt sammen i få sekunder for at:
– Reducere stråledosis
– Holde brystet stille
– Sprede vævet, så små forandringer bliver tydeligere på billedet

Trykket kan føles ubehageligt og stramt, men det bør ikke give stærke smerter. Trykket løsnes med det samme, når billedet er taget.

4. Billeder fra flere vinkler
Der tages som regel et billede forfra og et skråt billede af hvert bryst. Nogle klinikker kan også tilbyde tomosyntese, hvor man får en form for 3D-billeder, der kan give endnu mere detaljerede oplysninger.

5. Efter undersøgelsen
Man kan klæde sig på med det samme. Der er ingen særlige forholdsregler bagefter, og man kan fortsætte sin dag som normalt. De fleste får svar gennem egen læge, ofte inden for kort tid.

Stråledosis ved mammografi er lav, og udstyret bliver løbende kontrolleret, så undersøgelserne udføres med mindst mulig stråling og bedst mulig billedkvalitet.

Hvad kan en mammografi vise og hvad sker der, hvis der findes noget?

En mammografi kan vise en række forskellige forandringer i brystvævet. Det er vigtigt at huske, at langt fra alle fund er kræft. Mange kvinder får besked om, at der er set noget, der skal undersøges nærmere, som senere viser sig at være fredeligt.

Typiske fund kan være:

– Små forkalkninger
– Godartede knuder (for eksempel fibroadenomer)
– Cyster med væske
– Tæt brystvæv, der kan gøre billederne sværere at tolke
– Mistænkelige områder, der kræver yderligere udredning

Hvis radiologen ser noget, der ikke kan forklares sikkert ud fra billederne alene, bliver man ofte tilbudt:

– Supplerende ultralyd af det område, hvor der er set en forandring
– Vævsprøve (biopsi), hvor en tynd nål bruges til at tage en lille prøve fra området
– Eventuelt kontrolmammografi efter nogle måneder, hvis forandringen virker fredelig, men bør følges

Mange oplever mest bekymring i ventetiden på svar. Her er det værd at have in mente, at screenings- og udredningsprogrammer er bygget op til at fange selv små forandringer, og at de fleste, der kaldes ind til ekstra undersøgelser, i sidste ende ikke har kræft.

Hvis der mod forventning bliver stillet en kræftdiagnose, bliver man koblet til et kræftpakkeforløb på hospitalet. Her planlægges behandling i et tværfagligt team, så operation, medicinsk behandling og efterkontrol tilpasses den enkelte.

Tidlig opdagelse spiller en stor rolle. Brystkræft opdaget i et tidligt stadium kan ofte behandles mere skånsomt, og chancen for at blive rask er højere.

Til kvinder, der står foran en mammografi, kan det derfor være en hjælp at se undersøgelsen som et værktøj til at passe på sin krop ikke kun som en test, man skal bestå.

For personer, der ønsker undersøgelse i speciallægepraksis og en mammografi i København, vælger mange en klinik med kort ventetid, moderne udstyr og erfarne overlæger. Her nævnes ofte Røntgenklinikken Nørrevold som et eksempel på en privatklinik, som tilbyder røntgenundersøgelser, ultralyd og mammografi, og som kan findes via www.noerrevold.dk.